Deutsche Sprache wählen Sie hierDeutsche Sprache
Velkommen til Visit RØMØ
 

Find sommerhuse og ferielejligheder på Rømø - vælg destination

I Danmarks sydvestlige hjørne finder I vores lille ferieø Rømø med masser af dejlige sommerhuse og ferielejligheder. Rømø er fast forbundet med Jylland via vores dæmning (9,5 km lang), så I kan nemt komme hen til os og slappe af på vores strande og gå på oplevelse i naturen. Her kan alle få en god ferie i et privat sommerhus.

Sommerhuse ved stranden

En af de største attraktioner vi kan byde på er naturligvis vores meget store sandstrand - 15 kilometer lang og mellem 1,5 og 3,0 kilometer bred. Rygtet siger, at det er en af Europas bedste sandstrande, og det synes vi da også selv. Der er masser af plads til at gå lange ture, at bade, at surfe og at nyde vores jodholdige luft, som skyldes den salte luft. Luften er god for helbredet, og specielt mærker folk med luftvejsproblemer den gode virkning. Vores blå flag på stranden viser jer, at vandkvaliteten er i top. I må godt køre ude på stranden, for der er plads nok, og der er for f.eks. familier med små børn og et bilfrit område til dem, ligesom stranden er opdelt i forskellige afsnit til surfing, strandsejling, kite-buggies og nøgenbadning. Den nordlige del af Rømø, og dermed også strandene i nord, er lukket for offentligheden og fungerer som reservat for fuglelivet. Vores strand er så stor, at der er plads til alle, og Rømø er så lille, at det er nemt at finde et sommerhus, der ligger tæt på stranden.

Med bil på stranden

Der er dog tre ting bilister på stranden skal være meget opmærksomme på, udover de andre strandgæster naturligvis. For det første er hastighedsbegrænsning på 30 km/t. For det andet, skal man passe på, for selvom sandet er fugtigt og dermed fast og nemt at køre på, kan der være steder med løst, blødt sand. Kører man fast, er det en fordel at have en skovl med, ellers kan man håbe på, at flinke mennesker kommer forbi og hjælper med at skubbe bilen fri. Det tredje og måske vigtigst er, at I skal huske, at I kører på en strand ved Vadehavet. Det betyder, at der er markant forskel på vandstanden ved flod og ebbe, og at tidevandet kommer hurtigt. Mange bilejere har i tidens løb undervurderet tidevandet og har parkeret bilen og efterladt den uden opsyn, kun for at finde den omgivet at Vesterhavets bølger. Tænk jer om, når I parkerer bilen på stranden og efterlad den ikke uden opsyn i for lang tid af gangen.

Tag hunden med i sommerhus

Hunde er velkomne på Rømø! Vælger I at tage hunden med i sommerhus på Rømø, har vi masser af private sommerhuse og ferielejligheder, hvor hunden må komme med. Øens smukke natur giver jer mulighed for at gå nogle skønne ture sammen med hunden, og I kan alle nyde den friske luft og slappe af i sommerhuset, når I kommer hjem. Hunde skal være i snor over hele øen og på stranden i perioden fra den 1. april til den 31. september. Vi har heldigvis tre dejlige hundeskove på Rømø, hvor jeres hund kan løbe løs og boltre sig. Ved den populære strand ved Lakolk ligger en hundeskov, som ikke er nogen skov, men et stort indhegnet område mellem sommerhusene og stranden (vest for campingpladsen). I Kirkeby Plantage ved Hviddal sø er ca. 3 hektar indhegnet til hundene. Her er borde og bænke, så man kan tage frokosten med og lave en hyggelig udflugt sammen med hunden. Indgangen er ved den midterste p-plads ved Havnebyvej. Den tredje hundeskov på Rømø finder I Vråby Plantage på hjørnet ad Dyssebjergvej og Langedalsvej. Hundeskoven er ca. 1,5 hektar, og også her er der borde og bænke. Der er ingen grund til at sætte hunden i pension i ferien ? tag den med i sommerhus på Rømø!

Private sommerhuse er omgivet af Rømøs natur

Uanset om I er naturmennesker eller ej, så vil Rømøs natur virke afstressende på jer, når I holder ferie i sommerhus. Gå på opdagelse i naturen eller brug den som en smuk kulisse, når I løber eller cykler. Sommerhuse og ferielejligheder på Rømø ligger ofte i fredelige omgivelser, perfekte til at slappe af i.

Rømø har et varieret landskab, der dog mest er domineret af den natur, man møder på hele Jyllands vestkyst. Fyrretræer, gran, enebær, revling og frem for alt lyng er planter, der kan trives under de barske vilkår på vestkysten med rødderne i sand og toppen i frisk saltluft. Græsarter som hjælme og marehalm kan vokse i rent sand og dækker klitterne med deres grove hårdføre blade, og er en uvurderlig hjælp i kampen mod sandfygning. Lyngen breder sig ud over store dele af Rømø, og danner i blomstringsperioden i august og september et smukt og velduftende tæppe på øens klithede. Klitheden er en unik og naturligt dannet landskabsform, der strækker sig fra Norge i nord til Spanien i syd. Jorden er næringsfattig og kun hårdføre planter som hede- og klokkelyng og andre småbuske trives her.

Skovbevoksningen på Rømø er relativ ung i forhold til Danmarks andre plantager, fordi øen var tysk i perioden fra 1864 og frem til 1920. I 1920?er kunne staten så starte på plantagearbejdet på øen. Der blev opkøbt jord og man plantede fyrretræer i tre plantageområder. I dag er man i gang med at udtynde i de gamle fyrretræer, og man planter løvfældende træer så som eg, bøg og birk for at få en mere varieret skov.

Sommerhusudlejning på Rømø

Når I holder ferie på Rømø i privat sommerhus, er I omgivet af øens smukke natur. Vælger I for eksempel at leje et sommerhus i Bolilmark, er I midt i klitheden og har en flot udsigt til de lyngklædte områder. Her er rig mulighed for at gå ture og cykle, og stranden er ikke langt væk. Sommerhusene i Bolilmark falder næste i ét med naturen, da de alle har græs på tagene og kun må males i naturfarver. På den måde sikre man, at sommerhusene ikke skæmmer naturen.

Ved Juvre på Rømøs nordøstlige side er der også naturskønt med klithede og det fredede område med vadefugle på den nordligste del af øen. Vælger I at bo i sommerhus her i ferien, skal I være opmærksomme på, at der ligger et militært øvelsesområde. Under øvelserne kan der være en del støjgener, som også kan høres i sommerhusområderne, men til gengæld er det muligt at overvære øvelserne fra en platform. I Juvre kan I også se noget så sjældent som et hegn i hvalben fra 1772. Hegnet er et levn fra Rømøs deltagelse i hvalfangst, og det er lavet af kæbeben, som hvalfangerne tog med hjem til Rømø. Der er rig mulighed for at få et indblik i Rømøs spændende historie, når I holder ferie i privat sommerhus.

8 kilometer syd for dæmningen, der forbinder Rømø med fastlandet, ligger Havneby, hvor der er mange skønne ferielejligheder, I kan holde ferie i. Havneby er med ca. 272 indbyggere (2015) den største by på Rømø. Der fiskes blandt andet rejer og muslinger fra den hyggelige havn, som blev anlagt i starten af 1960?erne. Her kan I komme med Rømø-Sild Færgen til byen List på Sild. Det er også her man møder op, hvis man vil på sælsafari. En sejltur med færgen vil altid være en oplevelse, idet I her både kan opleve Vadehavets rige fugleliv og sælerne på sandbankerne mellem Rømø og Sild. Ferien i ferielejlighed eller sommerhus i Havneby Rømø byder på masser af fantastiske oplevelser.

Her kan du læse mere om sommerhus-områderne på Rømø
OK

Vi bruger cookies! Visitromo.dk bruger cookies til at give jer en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugervenligheden. Ved at anvende dette websted accepterer I vores brug af cookies. Læs mere på persondatapolitik.